Berliner Filharmonikernes Jonathan Kelly Spiller Mozart by Boulanger, Mozart, Vasilyevich Rachmaninoff, от (2023/2023), диригент Magnus Larsson, Tivolis Koncertsalen, Copenhagen, Denmark

BERLINER FILHARMONIKERNES JONATHAN KELLY SPILLER MOZART En smuk morgenstemning, en musikalsk kæphest og danse for et helt symfoniorkester er på programmet, når solooboist Jonathan Kelly fra Berliner Filharmonikerne møder Copenhagen Phil med Magnus Larsson i spidsen. Et program, der kommer vidt omkring. Jonathan Kelly er født i Storbritannien, han blev som ung så inspireret af at høre den legendariske solo-oboist i Berliner Filharmonikerne Lothar Koch, at han absolut selv måtte spille obo. Kelly vandt i 1993 pladsen som solo-oboist i City of Birmingham Symphony Orchestra. I 2003 gik han i sit forbilledes fodspor og blev solo-oboist i Berliner Filharmonikerne. For den musikalske ledelse står et af dansk musiklivs helt store unge dirigenttalenter – Magnus Larsson. Den franske komponist Lili Boulanger er ikke så kendt som storesøsteren Nadia. Lili døde nemlig ganske ung, og hun nåede ikke at udfolde sit store kompositoriske talent. Hun blev født 1893 og døde kun 25 år gammel. Hun var fra barn ramt af en bronkitis, og alligevel nåede hun at vise sine særlige evner. Da hendes kræfter slap op efter en mislykket operation i 1917, skrev hun sine sidste værker bl.a. D’un soir triste og D’un matin de primtemps, og selvom hendes situation var håbløs, er netop beskrivelsen af forårsmorgenen et impressionistisk studie i glæden over nu’et mættet med smukke sanseindtryk. I dag er KV 314 i D-dur kendt som en fløjtekoncert. Men den findes også i en udgave for obo, som er mindre kendt, selvom den efter al sandsynlighed kom først. Mozart omtaler i to breve til sin far i februar 1778 obokoncerten således: ”Den har vakt stor opsigt her. Den er også blevet hr. Ramms cheval de bataille.” Obokoncerten var blevet musikerens kæphest, og fem år senere dukkede den op igen hos en oboist i fyrst Esterházys orkester, og han var så begejstret, at han bad Mozart komponere en til. I slutningen af 1940 havde Rachmaninov indspillet en stor del af sin klavermusik og flyttede til en lejlighed i New York, hvor han blev inspireret til et nyt værk. Det skulle blive til Symfoniske danse, som blev komponeret nærmest i en rus. Det er orkestermusik med alvorlige undertoner, da ’dans’ i denne sammenhæng handler om liv og død. Værket havde premiere i januar 1941 og fik en lunken modtagelse af publikum, der ikke kunne høre, om Rachmaninov var romantiker eller modernist. Rachmaninov svarede igen: ”I mine egne kompositioner har det aldrig været en bevidst bestræbelse fra min side at være original, romantisk, nationalistisk eller noget andet. Jeg skriver ned på papiret den musik, jeg hører inde i mig så naturligt som muligt…”.