Organization

Conductor

Pierre Bleuse

Singer

Alberto Navarra

Soloist

Odense Symfoniorkester

Nielsen & Bleuse - The Unquenchable

Odense

Denmark

Nielsen & Bleuse - The Unquenchable: Concert

Public

Concert

Approved

Der gemmer sig små subtile sammenhænge mellem de tre værker på programmet ved denne koncert. Carl Nielsens mægtige 4. Symfoni, Det Uudslukkelige, er skrevet midt under 1. verdenskrig og er stærkt bevægende, fuld af drama og en ukuelig tro på livskraften i os alle. Carl Nielsen kendte og elskede Mozarts musik – han skrev endda et essay ”Mozart og Vor Tid” i 1907. Så han ville helt sikkert glædes over, at en koncert indeholder værker af ham selv og den geniale østrigske komponist. Og vi andre kan glæde os over at opleve vores chefdirigents passion og præcision rettet mod en dansk kulturskat. Endelig er der løse filigrantråde til koncertens første værk også: Mette Nielsen er også Fynbo, ligesom Carl Nielsen, og er som han også flyttet til København. Odense Symfoniorkester er stolte over at kunne præsentere uropførelsen af Mette Nielsens helt nye orkesterværk, der sender bølger og bevægelser gennem hele orkestret.

 

Du kan læse, hvad Katrine Nordland skrev om Carl Nielsens 4. symfoni, sidst vi spillede værket, her:

Carl Nielsen begyndte at arbejde på sin 4. symfoni i sommeren 1914, og det blev altså til i skyggen af 1. Verdenskrigs rædsler. En krig, der må mest skræmmende vis høres tydeligt i symfonien.

Og krigen var ikke alene om at martre den 49-årige Carl Nielsens tilværelse i disse år. For det første smuldrede hans ægteskab. Hustruen, Anne Marie, havde fået nok af sin mands talrige udenomsægteskabelige affærer. Og mens hun fortsat fuldt ud respekterede sin mand som kunstner, så blev hendes tillid til ham som menneske og ægtefælle nu truet på livsnerven. Og et stormfuldt ægteskab, der allerede havde gennemlevet en lignende krise tilbage i 1905, mundede i 1914 ud i, at ægteparterne gjorde sig uafhængige af hinanden, og i årene der fulgte opnåede lovformelig separation.

Den anden krise i Nielsen liv i 1914 var af professionel art. Stillingen som kapelmester i Det kgl. Kapel kunne have været ideel, hvis ikke det var for de talrige gnidninger med førstekapelmesteren, Frederik Rung, hvis hyppige sygemeldinger førte til sammenstød, når Carl Nielsen undlod at konsultere sin sengeliggende overordnede med fortolkningsspørgsmål. Og da teaterledelsen ved Rungs død valgte at fastansætte Nielsens konkurrent, Georg Høeberg, i den ledige stilling, forlod Carl Nielsen teateret i vrede og smækkede med døren på vej ud.

Et turbulent år, altså, men også et, der efterlod Nielsen med mere tid til at komponere. Og uanset om hans umiddelbare, personlige konflikt var af kunstnerisk, kærlighedsmæssig eller krigerisk art, så havde Carl Nielsen en ambition om at skrive en symfoni, der skulle symbolisere ”den elementære vilje til liv”. Musik, der skulle fremstå som eksempel på, at livet er stærkere, ikke bare end fornuften, men også stærkere end døden. Og det er dette, vi kan forvente at blive konfronteret med i ”Den uudslukkelige”: De fire satser spilles f.eks. i ét ubrudt forløb, da musikken jo er ”uudslukkelig”. Kontrasterne er trukket skarpt op: De blide, feminine sidetemaer står som diametrale modsætninger til den vildskab, grimhed, frustration og aggression, som musikken også udspyer og fremstår næsten som en virkelighedsflugt – men kommer måske overraskende triumferende ud af symfonien til sidst? Vi hører

på det nærmeste bomberne sprænge om ørerne på os – repræsenteret af en legendarisk, teatralsk duel mellem to sæt pauker i symfoniens slutning. ”Det uudslukkelige” er Carl Nielsens ubetinget vildeste symfoni, baseret på dybt originale, symfoniske idéer og en jernvilje til at klarlægge, hvad kun musik har magt til at udtrykke: At ”musik er liv og som dette uudslukkeligt”.

dansk

There are small, subtle connections hidden between the three works on the program at this concert. Carl Nielsen's mighty 4th Symphony, The Unquenchable, was written in the middle of World War I and is powerfully moving, full of drama and an irrepressible belief in the life force in all of us. Carl Nielsen knew and loved Mozart's music - he even wrote an essay "Mozart and Our Time" in 1907. So he would certainly be delighted that a concert contains works by himself and the brilliant Austrian composer. And the rest of us can be happy to experience our chief conductor's passion and precision aimed at a Danish cultural treasure. Finally, there are loose filigree threads for the concert's first work as well: Mette Nielsen is also from Fynbo, like Carl Nielsen, and like him has also moved to Copenhagen.

 

You can read what Katrine Nordland wrote about Carl Nielsen's 4th Symphony, the last time we played the work, here:

Carl Nielsen began work on his 4th symphony in the summer of 1914, and it was therefore created in the shadow of the horrors of the First World War. A war that must be most frighteningly heard clearly in the symphony.

And the war was not alone in tormenting the 49-year-old Carl Nielsen's existence in these years. First, his marriage crumbled. The wife, Anne Marie, had had enough of her husband's numerous extramarital affairs. And while she continued to fully respect her husband as an artist, her trust in him as a person and spouse was now threatened to the core. And a stormy marriage that had already experienced a similar crisis back in 1905 resulted in 1914 in the spouses becoming independent of each other, and in the years that followed achieved legal separation.

The second crisis in Nielsen's life in 1914 was of a professional nature. The position as Kapellmeister in Det kgl. Chapel could have been ideal if it were not for the numerous frictions with the first chapel master, Frederik Rung, whose frequent sick leave led to clashes when Carl Nielsen failed to consult his bedridden superior with questions of interpretation. And when, upon Rung's death, the theater management chose to permanently employ Nielsen's competitor, Georg Høeberg, in the vacant position, Carl Nielsen left the theater in anger and slammed the door on his way out.

A turbulent year, that is, but also one that left Nielsen with more time to compose. And regardless of whether his immediate, personal conflict was of an artistic, loving or warlike nature, Carl Nielsen had an ambition to write a symphony that should symbolize "the elementary will to live". Music that should appear as an example that life is stronger, not just than reason, but also stronger than death. And this is what we can expect to be confronted with in "The Unquenchable": The four movements are played, e.g. in one unbroken sequence, since the music is "unstoppable". The contrasts are drawn up sharply: the gentle, feminine side themes stand as diametric opposites to the wildness, ugliness, frustration and aggression which the music also spews out and appears almost as an escape from reality – but perhaps emerges surprisingly triumphantly from the symphony at the end? We hear

at the closest the bombs explode around our ears – represented by a legendary, theatrical duel between two sets of timpani at the end of the symphony. "The Unquenchable" is Carl Nielsen's unconditionally wildest symphony, based on deeply original, symphonic ideas and an iron will to clarify what only music has the power to express: That "music is life and like this unquenchable".

English

Nielsen & Bleuse - The Unquenchable by Various, Alkaen (2023/2023), Musiikinjohto Pierre Bleuse

Esityksen ansiot (Näyttelijät & Tuotantotiimi )

Heittää

Ohjelma, Tietoja & Synopsis

Kuvia

Lue lisää

Esityspäivät ja -paikat

Paikat