Antonin Dvořáks opera ‘Rusalka’ er en klassiker med vidunderlig musik fra den romantiske periode med en libretto af Jaroslav Kvapil, som er inspireret af blandt andet et eventyr, de fleste af os kender – nemlig H.C. Andersens ‘Den lille Havfrue’. Det er derfor oplagt, at ‘Rusalka’ bliver sat op som kammerversion på dansk her i Odense, H.C. Andersens fødeby. Ida Fogh Kiberg har oversat stykket til dansk, og Leif Greibe har arrangeret musikken, så orkestret nu er på syv musikere.
Operaen har, udover Den lille Havfrue, rødder i tjekkisk folklore om et undervandsvæsen, der længes efter at få en menneskelig skikkelse, så hun kan være sammen med et menneske. Da underverdenens overhoved, Vodník, ikke kan hjælpe hende, henvender hun sig til heksen Ježibaba og giver udtryk for sine følelser i den smukke og kendte arie til månen. Heksen bruger trolddom til at gøre Rusalka menneskelig, men til gengæld må Rusalka opgive sin stemme. Hvis hun ikke kan få prinsen til at elske hende uden ord, må hun vende tilbage til underverdenen og for evigt elske ham i stilhed.
Prinsen forelsker sig i Rusalka, trods folkets store skepsis over for den ukendte skønhed. Men hans kærlighed forsvinder, da en fremmed prinsesse ankommer til slottet, og han i stedet jagter hende. Rusalka søger endnu engang hjælp hos Ježibaba, og denne gang må Rusalka tage prinsens liv, hvis hun vil hjem til det, hun oprindeligt flygtede fra. Rusalka, som egentlig ville opleve, hvordan det er at være menneske, kommer til at bøde med den tvivl, der opstår, når hun måske skal dræbe for at få kærlighed. Den fortvivlede prins opsøger hende for at bede om tilgivelse, og – velvidende, at det kan blive fatalt – beder han Rusalka om et sidste kys....
Den Fynske Operas kammerversion af ‘Rusalka’ forbliver tro mod eventyret, men går også bagom og fortæller om tiden, folket og kvindernes manglende rettigheder. Det bliver en både klassisk, romantisk inspireret og relevant, tidsaktuel opsætning.
